Det er nu at klippe-klistre begrebet kommer i spil og ens gode overblik betaler sig. Mange tænker sikkert, at der ikke er det store i at klippe en film, man skal jo bare følge sine optagelser og skudliste. Men der er faktisk en masse muligheder for at fortælle ens historie på forskellige måder. I kan jo eventuelt prøve, at lade to forskellige klippe jeres film. Det at klippe kræver en forståelse for rytme og tempo, samt at kunne fortælle en historie klart og simpelt. Det er nu at magien virkelig bliver skabt. Det er nu at illusionen sammensættes og publikum skal overbevises. Og til det er der nogle gode Fif og tricks.
Vi anbefaler, at I bruger et af flg. gratis klippeprogrammer til realfilm (6. – 7. kl.):
- iMovie (app til iPad og iPhones)
Hvis elever vil dele deres filmklip i iMovie, er der her tips til hvordan: https://support.apple.com/da-dk/guide/imovie-ipad/knaafa21fc0e/ipados
- VideoMixer
VideoMixer er et redigeringsprogram der ligger på SkoleTube, hvor eleverne kan dele filmfiler: https://www.skoletube.dk/
FIF og tricks til illusionens klip:
- Klip rent og enkelt (brug ikke effektovergange eller voldsom lydovergange).
- Vis også reaktioner (vis ikke kun den karakter som taler, vis også reaktionerne på den der lytter).
- Klip gerne på bevægelser (Fx. En karakter som bevæger en arm i total, så kan man klippe ind til nærbillede på bevægelsen).
Gode råd at huske:
- Totalbilleder er gode til at vise, hvor vi er (kræver lidt længere tid, da der er meget information publikum skal fortolke).
- Nærbilleder er gode til at vise en følelse (Husk at reaktionskud er ligeså vigtige som dialogskud).
- Husk at gem jeres film undervejs.
- Tænk i tempo og rytme.
- Husk at afsætte tid til gennemsyn: Eksporter filmen og se den på en skærm med eksterne højtalere – så kan I høre, om lyden er god og klipning fungerer.