I skoleåret 2023/24 går mobilfilmkonkurrencen EDIT24 igen i luften i de fynske kommuner.
EDIT24 giver børn og unge en enestående mulighed for at lave deres egen animations- eller realfilm.
EDIT24 er en filmkonkurrence for elever i 4.-7. klasse fra skoler på Fyn – film optaget af børn og unge med mobiltelefon/tablet og klippet af børnene og de unge selv. Lærere til de tilmeldte klasser kommer på kursus og bliver på den måde klædt på til at varetage film undervisningen i klassen. Herefter skaber eleverne film og klasserne vælger film ud der sendes ind til konkurrencen. Alle klasser inviteres herefter til en festlig film galla i egen kommune, hvor vindere findes.
Konkurrencen foregår over én uge i 2024 i hver kommune:
Uge 8: Odense (6. – 7. kl.) + Langeland + Assens + Nyborg + Nordfyn Kommune / Lokalgalla: onsdag den 23. februar
Uge 9: Faaborg-Midtfyn + Odense Kommune (4.- 5. kl.) / Lokalgalla: onsdag den 1. marts
Uge 10: Svendborg + Kerteminde + Ærø Kommune / Lokalgalla: onsdag den 8. marts
Der er præmie til vinderne i hver kommune. En vinderfilm udvælges blandt 4.-5. klassernes film og tilsvarende blandt 6.-7. klassernes film. Der sendes dermed to vinderfilm fra hver kommune videre til den fynske finale, der afholdes onsdag den 20. marts 2024.
Skolerne varetager filmundervisningen og biblioteker eller kommuner står for den lokale galla.
EDIT24 organiseres og afvikles hvert skoleår sammen med fynske skoler, biblioteker, kommuner og er arrangeret af FilmFyn.
Klasserne tilmelder sig her
Yderligere information: Tjek EDIT24 ud på Facebook